TOM KRISTENSEN
Tidligere racerkører, har oplevet kræft hos både sine forældre og hos børn i den nærmeste omgangskreds.
Når man først har oplevet et kræftforløb tæt på, glemmer man det
aldrig igen. Kræft er en forfærdelig sygdom, der desværre rammer alt for ofte
– og alt for ofte rammer børn.
Jeg er meget stolt af vores projekt Knus Kræft, som indtil videre har samlet mere end
13 millioner kr. ind. Penge som har gjort en kæmpe forskel for børn og deres familier, som rammes
af kræft – og det er derfor, at jeg sammen med Tom og KidsAid vil lave Knus Kræft for 5. gang.
At opleve gnisten i de små øjne, der oplever så meget modstand, er hele vores indsats værd.
Claus Bertelsen og jeg har startet Knus Kræft projektet op i et givende samarbejde
med KidsAid, og det betyder meget for mig personligt. Vi er et godt team, som yder en stor
indsats for alle de familier, vi er med til at støtte og hjælpe i en meget svær tid.
Så kæmpe TAK til Jer som støtter op omkring projektet – og gør det muligt.
CLAUS BERTELSEN
Direktør for Peter Larsen Kaffe, har oplevet kræft i sin nærmeste familie.
Børn er det dyrebareste vi har, og derfor berører det mig virkelig dybt, når jeg hører om
eller ser børn og unge, som rammes af kræft.
Jeg er meget stolt af vores projekt Knus Kræft, som indtil videre har samlet mere end
13 millioner kr. ind. Penge som har gjort en kæmpe forskel for børn og deres familier, som rammes
af kræft – og det er derfor, at jeg sammen med Tom og KidsAid vil lave Knus Kræft for 5. gang.
At opleve gnisten i de små øjne, der oplever så meget modstand, er hele vores indsats værd.
En så alvorlig sygdom, som kræft er, er ikke sådan at udrydde og bekæmpe, og desværre
rammes børn og unge alt for ofte af sygdommen. Derfor har vi også en forpligtelse til
at fortsætte vores arbejde, så vi kan gøre en forskel for endnu flere familier.
Vores bidrag kan synes lille i forhold til at redde verden, men i forhold til at skabe livsglæde
og mod på tilværelsen for de hårdest ramte – er det guld værd.
Jeg håber, at du har lyst til at støtte op om Knus Kræft, vi kan nemlig ikke gøre det alene
– og sammen står vi stærkere i kampen mod kræft
Knus kræft har indtil videre samlet mere end 13 mio. kr. ind. Vi har lavet unikke oplevelser for mere 5000 familier.
Nettooverskuddet fra Knus Kræft galla 2025 kommer til at gå til det videre arbejde med at støtte syge og sårbare børn samt deres familier.
Alle de indsamlede midler fra Knus Kræft går ubeskåret til KidsAids arbejde med at skabe oplevelser og events for syge børn og deres familier over hele landet.
Takket være Knus Kræft har vi blandt andet kunnet gennemføre en hospitalstour med Hr. Skæg, afholde Padborg Race-event for syge børn og deres familier, arrangere sommerferiecamps samt etablere fortællende rum på Aarhus og Gødstrup Hospital. Disse rum skaber tryghed for børn under deres hospitalsophold og fungerer som en positiv distraktion ved ubehagelige undersøgelser.
Derudover har midlerne bidraget til en ny opholdsstue samt renovering og udsmykning af gangene på Børne- og Ungehospitalet i Viborg, hvilket skaber et mere indbydende og trygt miljø for de indlagte børn.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden den fantastiske opbakning og støtte, som vi har modtaget fra vores gæster, så af hjertet tak.
Vi håber, at I vil være med til at gøre en kæmpe forskel igen og støtte op om Knus Kræft 2025.
KidsAid støtter syge og sårbare børn og unge samt deres familier i Danmark.
Der er mange børn i Danmark, som har en sygdom med stor påvirkning på deres liv. Det er seje børn, der ofte gennemgår mange operationer, indlæggelser og fravær fra skole, familie og venner.
I KidsAid skelner vi ikke mellem diagnoser og derfor hjælper vi både kræftramte, kronisk syge, børn med psykiske diagnoser, sjældne lidelser mv.
Hos KidsAid er der højt til loftet og plads til alle. Fælles for alle dem, som vi hjælper, er at de har brug for afbræk fra sygdom og behandlingsforløb, så de kan bevare livsglæden med positive oplevelser. Det giver KidsAid dem. Vi laver Unikke Oplevelser på og udenfor hospitalerne for de syge, deres søskende og deres forældre, så de får muligheden for at grine og have det sjovt – sammen.
KidsAids Unikke Oplevelser er opdelt i tre kategorier
Ønsker er de individuelle oplevelser og gaver, som vi giver til det enkelte barn og familie. Vi opfylder bl.a. ønsker gennem vores Ønskesky, fødselsdagsfejringer og oplevelses-konkurrencer. Ønskerne kan være alt fra lige fra en hund, til en PlayStation, til et ophold i Lalandia eller en fodboldtur til Sevilla.
Events er de oplevelser, hvor vi glæder flere børn og familier. Det er her KidsAids community er skabt på tværs af famlier, diagnoser og Danmark. KidsAid events kan være alt fra koncerter på eller udenfor hospitalet, biografture, Zoo ture osv.
Signatur dækker over vores indsatser, som glæder i mange år og er af fysisk karakter. Det er alt fra indretning af skolestuer, patientværelser samt opholdsrum på hospitaler. Opsætning og pleje af akvarier på 16 forskellige børne- og psykafdelinger rundt i Danmark.